Telefontid hver dag kl. 08.00 - 20.00

OM DEN LILLE HUNDEPENSION

Om "Den Lille Hundepension"

I Sydthy, lidt vest for Hurup, finder du "Den Lille Hundepension". Vi har til huse i et nedlagt landbrug, som vi har indrettet til hundepension. Alle vores bokse har gulvvarme og direkte udgang til individuelle løbegårde. Derudover har hundene under opsyn adgang til store indhegnede udendørsarealer, hvor de kan lege med hinanden og få frisk luft. 

Vi passer andres hunde, som var de vore egne. Det at passe en hund er i den grad en tillidssag. Det er derfor ikke uden grund, at vi har en stor fast kundekreds. 

Hjertet bag "Den Lille Hundepension"
Helle Mølnitz er indehaveren af"Den Lille Hundepension". Hun har siden 2012 drevet "Den Lille Hundepension" sammen med sin mand, Lars. Sammen driver de "Den Lille Hundepension" som består af 18 bure med tilhørende løbegårde. 
Drivkraften bag "Den Lille Hundepension" er glæden og passionen ved at arbejde med hunde. Der lægges især vægt på, at hundene har det godt og trives. En glad hund giver en glad hundejer - og - en glad hundeejer vender tilbage næste gang, hunden skal passes. 

Har din hund specielle behov, tages der naturligvis højde for disse.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok